Themsen snor sig gennem nogle af de skønneste egne af England forbi både fredelig landlig idyl og pulserende storbyliv i London. Hakon Mielche beskriver alle de vidunderlige indtryk, man får, under en rejse ned ad Themsen fra dens udspring ved den smukke natur i Cotswolds, til den breder sig og munder ud i Nordsøen.
Hakon Mielche (1904-1979) var en dansk journalist, eventyrer og forfatter. Han er bedst kendt for sine mange spændende bøger om sine eventyrlige rejser rundt i den store verden, som han med stort litterært talent tryllebinder læseren med. Under besættelsen måtte Hakon Mielche meget modvilligt blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet. Den tid udnyttede han til at skrive en række biografier samt en enkelt selvbiografi. Hakon Mielche var medlem af Eventyrernes Klub, og hans bøger er blevet oversat til over 10 sprog.
Themsen - er en forlængelse af serien om floder, hvori allerede foreligger Donau, Rhinen og Rhone. Themsen er jo ikke noget for danskere ubekendt turistmål, ikke blot tager mange til London,men ikke så få danske plasker mere eller mindre husvant til søs på floden i deres sommerferie, derfor må litteratur som denne være velkommen. I den henseende er Mielche imidlertid lidt af enskuffelse. Bogen er skrevet i hans sædvanlige lette og underholdende stil; han følger floden fra dens udspring, ad landevejen på dens første, usejlbare løb, derefter med båd, fortæller løst og fastom byer og egne på vejen, om smukke naturstemninger og historiske steder, godt krydret med anekdoter, meget fornøjeligt, men på ingen måde tilfredsstillende for flodturisten. Bogen kan benyttes somopvarmning og igangsætter før beslutning om Thems-ferie, men på turen må mere solide vejledere medbringes. Illustreret med nogle få sort/hvide fotos. Register mangler og savnes. Ingenlitteraturhenvisninger