Formålet med serien "FaktaLet. Samfund" er ifølge bogens bagside at give "viden om de danske værdier og den måde, som det danske samfund er indrettet på". Det er en udfordring at formidle viden, når teksten skal være kort og let, og i bogen her er det begrænset, hvor meget viden læseren får med sig, da teksten nærmest konstaterer og opremser begivenheder uden at uddybe eller forklare. Barnedåb og konfirmation omtales fx uden et ord om den kirkelige, kristne betydning. Et foto i oversigten bagerst har vandmærket "Colourbox" henover, og der er forstyrrende baggrundslyde i QR-kode-oplæsningen