Billedbog. Om hvad der gemmer sig af dyreliv i, under og på isen ved Polarhavet. Om hvorfor isen på polerne er vigtig i forhold til økosystemer og klima, og om klimaforandringer og konsekvenserne, hvis isen smelter helt væk
En utrolig smuk fagbilledbog, der på en gribende måde fortæller om polarisen og polarhavets dyr og organismer, som hver især har deres plads i et sindrigt men skrøbeligt og foranderligt økosystem. Tonen i bogen er ikke dommedagsagtig, og bogen kommer til sidst med en række jordnære bud på, hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at passe bedre på vores planet