Med denne digtsamling er Leth tilbage på sporet fra Billedet forestiller fra 2000. Digtene kredser om velkendte emner som sport, film, sex og nok så meget om en mand, der har affundet sig med tingenes tilstand, men dog stadig kan undre sig. Ikke mindst over fædrelandets snæversyn og puritanisme.
Digte som personlige registreringer af virkeligheden omkring forfatteren, en virkelighed på mange planer: på film, på Haiti, i erotik, i kærlighed og i politik
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Jeg kunne i hvert fald ikke undgå, og det er positivt, at for mit indre øre høre Leths velkendte røst læse digtene op fra sin nye samling. Man fornemmer helt klart sprogtonen og hans fornemmelse for nærmest at smage på ordene. Og jeg kunne så heller ikke undgå at lede efter digteriske hint til hele polemikken i 2005 omkring hans affære med en ung sort kvinde. En debat, som alt efter observans kan ses som nypuritanismens bratte opvågnen i den hjemlige "andedam", eller som berettigede anklager bl.a. fra kvindegrupper. Men så nød jeg herefter også bare at læse samlingen, der måske ikke er banebrydende ny lyrik, men som er en digtsamling absolut værd at læse. Der er poetisk leg med ordene, der er meninger, der er hjerte og der er krop. Og kroppen er med ikke mindst og selvfølgeligt i erotikken. I lysten og i glæden over livet i måske selvbiografiske stunder, når: "fotografen har muligvis lyst til at tale til hende/hendes meget mørke røv fylder derefter midten af billedet/benene spredte/fingrene på hendes højre hånd kommer ud mellem benene/en hvid mands knæ ses ind mod hendes venstre ben nederst...". Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at Leth både bruger ordene pik og kusse, men han skriver også mange andre ting og har helt sikkert ord på hjerte til læseren i sin nye vellykkede og tilgængelige samling. Og det gør da noget
