"De gode kvinder" er forfatter Hans Lyngby Jepsens anden erindringsbog om barndomsårene i 1930'ernes Aalborg. Hans Lyngby Jepsen er født på fattiggården, hvor faren var forstander og fortæller i "De gode kvinder" om en begivenhedsrig barndom, hvor kapitler om morens kulde og kammeraternes opfindsomhed står side om side.
Forfatter Hans Lyngby Jepsen står bag i alt fire erindringsbøger om sin barndom, ungdom, sit voksen og sin forfatterkarriere.
Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.
I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.
Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.
Forfatteren (f. 1920) skildrer sin barndom i 1930'ernes Ålborg, og især moderen, der optræder side om side med ungdomskammerater, piger og de gode kvinder
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
HLJ fortsætter sine erindr., hvor han slap i Til Andrea, 89; vi er i Ålborg i begyndelsen af 30'erne, i Sct. Jørgens Gaard, hvor faderen er arbejdsmester. HLJs skildring af moderen, Cicca, erfortsat brændende kold: Renlighed, tøj og masser af mad fik de, men så heller ikke mere, og HLJ konstaterer nøgternt, at han aldrig har haft et hjem. Titlens gode kvinder var dels en gl. luder ogdels inspektørens kone - begge viste ham lidt venlighed, noget Cicca aldrig gjorde. Drengen levede sit liv andre steder, i grusgraven og i boldklubben - forf.s kærlighedserklæring til den rundebold er lige til en antologi. Senere i gymnasiet med kammerater og de besværlige piger, alt ledsaget af en stærk længsel efter frihed - det stod drengen klart, at han ikke ville blive noget rigtigtmenneske, før han flyttede hjemmefra. I 39 beg. han som stud. polyt. i Kbh. Sidste sætning antyder en forts., og den skal være meget velkommen; disse særdeles velskrevne erindringsbøger betegnerhøjdepunkter i HLJsforfatterskab og er vigtige kilder til viden og normer hos det socialdemokratiske lavere borgerskab i provinsen i 30'erne. Stor sats. Anvendelse som Andrea
