"Rivalerne" fortæller om tre engelske mænd, der alle har én ting til fælles: De vil for enhver pris være premierminister. De tre mænd er ikke bare hinandens rivaler, de er også hinandens modsætninger. De kommer fra hver sit trin af den sociale rangstige og har vidt forskellige idealer og forudsætninger. Vi følger deres 30 år lange kamp for at nå toppen, ser de ofre, de gør for at komme frem, og hvad de er villige til at udsætte sig selv og andre for at nå deres mål – og hvordan deres fejltrin hele tiden truer med at indhente dem.
"Jeffrey Archers hidtil bedste roman. Denne dynamiske bog giver sensationelle indblik i Downing Streets, Buckingham Palace‘ og Westminsters kulisser." – Daily Mail
"Utrolig spændende. Romanen er en dreven, velinformeret og realistisk skildring af engelsk politiks dunklere veje." – Financial Times
"En forrygende bestseller..." – The Guardian
Jeffrey Archer (f. 1940) er en engelsk forfatter, der primært er kendt for sine mange spændingsromaner, som har solgt over 250 millioner eksemplarer verden over. Udover sine spændingsromaner har Archer også udgivet noveller, fængselsdagbøger og børne- og ungdomslitteratur. Ved siden af sin forfatterkarriere har Archer været aktiv inden for engelsk politik og blandt andet været næstformand for det Konservative Parti (1985-86). Efter en sag om mened måtte Archer afsone en fængselsdom i 2001-03. Om det ophold udgav han tre bøger.
Bogen følger tre engelske politikere fra 1964 og indtil en af dem udnævnes til premierminister i 1991. Den ene (Labour) er intelligent og bundhæderlig, men har problemer på grund af seksuellesidespring. Den anden, adelig konservativ, er nok den bedst begavede af de tre, men næsten bogen igennem fuldstændig skrupelløs; hans funktion er at danne baggrund for den tredie (konservativ),moderne, særdeles velbegavet og idealistisk, men med problemer på grund af sin naivitet. - Bogens hovedmotiv - konkurrencen mellem de tre - er ikke synderlig spændende, for kun ved et trick på deallersidste sider skabes der tvivl om udfaldet. Sidehistorierne om hver enkelts privatliv og personlige udvikling er for overfladiske og stereotype. Derimod er beskrivelsen af, hvordan personernearbejder sig op i deres partier, ganske interessant, mens skildringen af det engelske politiske miljø og dettes sammenhænge (som virker troværdig) er spændende for læsere med interesse forparlamentarisme. - Envelskrevet, men rent ud noget kedelig underholdningsroman