Seksårige Sara er barn i et kunstnerhjem i Nyhavn i slutningen af 1920‘erne. Her er det altid far, der ved bedst, og selvom mor er en dygtig kunstner, må hun bruge det meste af sin tid på at opvarte sin mand og tage sig af børnene. Sara er den mindste i familien og en god pige, men hun retter sig ikke altid efter de voksnes regler. For når reglerne ikke passer hende, vækkes hendes livlige fantasi og gryende selvstændighed til live.
Handlingen i "Et dukkehus i Nyhavn" læner sig tæt op ad forfatterens egen barndom i mellemkrigstidens København som datter af det dengang så kendte kunstnerpar Margrete og Louis Levy. Bogen giver et spændende indblik i en svunden tid – både barndommen og mellemkrigstiden – og den skildrer med stor troværdighed livet som barn i et kunstnermiljø og vilkårene for en pige i et patriarkalsk samfund.
Elisabeth Levy (1922-1995) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun var uddannet psykolog og var aktiv inden for kvindebevægelsen i mange år. Hun var blandt andet med til at etablere Grevinde Danner Stiftelsen og var en del af SF‘s kvindegruppe. Da Elisabeth Levy døde i 1995, efterlod hun sig manuskriptet til romanen "Et dukkehus i Nyhavn".
I 1929 bor 6-årige Sara med sine forældre og sine to ældre brødre i Nyhavn. Det var dengang fars ord var lov, og der vankede lussinger, hvis børnene mukkede
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Fortælling for børn fra ca. 7 år. I 1929 bor 6-årige Sara med sine forældre og 2 ældre brødre i Nyhavn. Forældrene er kunstnere. Faderen forfatter og moderen maler. Kønsrollemønstret er dog det traditionelle, så moderen er mest husmor. Faderen er familiens overhoved. Hans ord er lov, og det er hans sindsstemninger, der betinger, hvordan familiens hverdag er. Sara er den mindste og kun en pige. Alligevel er hun selvstændig og finder sig ikke i alt. Hun har en livlig fantasi og leger godt med sine dukker og sit dukkehus. Hun går i skole, leger med sine veninder og fejrer sin 7-års fødselsdag med gaver og Tivolitur for familien. Forfatteren var datter af kunstnerparret Margrethe og Louis Levy. Bogen er bygget over hendes egne barndomserindringer. Det stærkt selvbiografiske præg bevirker, at fortællingen virker autentisk og vedkommende. Bogens styrke er den troværdige miljøbeskrivelse og den fine skildring af pige- og kvindeliv for 70 år siden. Skildringen af Sara og hendes mor er vellykket. Forfatteren var aktiv inden for kvindebevægelsen, og hendes kritiske indstilling til datidens pigeopdragelse skinner klart igennem. En atmosfærefyldt oplæsningsbog, der også vil kunne nydes af nostalgiske bedstemødre. Illustreret med mange tegninger i sort/hvid
