I "Meyers lov" møder vi den excentriske rigmand Meyer og en god del af hans besynderlige hushjælpere. Da den bekendte levemand og søulk Laust og hans nye kone involveres i en eksplosion på en motorbåd, træder Meyer og hans sjak til. De vil hjælpe med at opklare sagen - er der tale om et planlagt dobbeltmord? Opklaringen forvikler sig på mange omtumlede, skøre og muntre måder, og der findes måske en afklaring til sidst.
"Meyers lov" er en selvstændig fortsættelse af "Meyers hus", hvor vi for første gang møder den karismatiske hovedperson Meyer. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.
Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.
Kriminalroman. I et frodigt, pæredansk bohémemiljø forsøger den excentriske og stenrige Meyer og hans bande af rablende gale husfæller at finde opklaringen på et muligt dobbeltmord
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Man tager lidt Gustav Wied, lidt Knud H. Thomsen, tilsætter Kaptajn Vom, og voila, en munter og rablende skrøne vokser frem. Den pensionerede søulk Laust Svendsen lever et fornøjeligt ogfordrukkent liv. Så dør hans trofaste kone, gutterne fra beverdingen tager hånd om Laust, og i sidste ende anskaffer de, i den bedste mening, en ny kone. Det skulle de ikke have gjort, for nustarter Lausts kvaler for alvor, lige til den dag hans motorbåd, med madammen ombord springer i luften. Var det mord, eller en ulykke. Den eksentriske, stenrige Meyer (Meyers hus, 1993) går ind isagen med hele sin bande af besynderlige hjælpere, og efter mange muntre forviklinger, får sagen en fornøjelig afslutning. Skæg og ballade, en rigtig skipperskrøne, fortalt for fuld udblæsning,festligt, folkeligt og fornøjeligt