Har du overvejet at købe en knallert? Bogen "Vi kører knallert" guider dig igennem alt det, du har brug for at vide, før du anskaffer dig dit nye transportmiddel. Den gennemgår reglerne for knallertkørekortet og for selve knallerten, og den giver gode tips til, hvad du skal bruge af ekstraudstyr og værktøj, og hvordan du vedligeholder dit køretøj.
Jens Laigaard er bibliotekar, forfatter og spøgelsesforsker, og han har skrevet indtil flere bøger om okkulte emner som blandt andet spøgelser, trolddom og satanisme samt et par håndbøger om knallertkørsel og dykning.
Råd om bl.a. anskaffelse, vedligeholdelse, værktøj, hastighed og ekstraudstyr
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Der er sket meget med unges transportvaner siden 1972 og 1976, hvor de første udgaver af denne titel udkom. Selvom de fleste cykler, er der dog stadig mange, der tager knallertkørekort ogkøber knallert. Denne nye udgave kan derfor passende afløse evt. overlevende tidligere udgaver. Det er en første introduktionsbog for den glade amatør, der kun ved lidt om knallerter og kun regnermed at foretage helt enkle reparationer selv. Der gives kun korte og simple beskrivelser af tekniske detaljer, næsten ingen oplysninger om køreteknik, færdselsregler m.v. Bogen henviser til andretitler for teknisk interesserede samt til køreundervisning for alle. Det er grundbogen for nybegynderne med gode råd ved anskaffelse, vedligeholdelse og til det overhovedet at have en knallert.Indholdsmæssigt er der tale om en modernisering, hvor flere afsnit dog stadig er bevaret. Også illustrationerne er revideret på samme måde, så bogen fremstår tidssvarende. Tiden er dog løbet fradet ret overfriske sprog,der også fandtes tidligere, men som nu skurrer i ørene uden dog at kunne ødelægge helhedsindtrykket for målgruppen - indtil 16 år