Henrik Nordbrandt er med sine over 20 digtsamlinger en af de største skikkelser inden for dansk litteratur i det 20. århundrede. Thomas Bredsdorff undersøger Henrik Nordbrandts poetiske sprog og dets særpræg i forhold til anden dansk digtning. Bogen trækker desuden tråde mellem Henrik Nordbrandts poesi og poetiske stilarter fra tidligere perioder, heriblandt romantikken, modernismen og antikken.
Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.
I en indledende samtale med Thomas Bredsdorff fortæller Henrik Nordbrandt om sine forældre, om sin skolegang, der var en katastrofe med resultatet "den laveste studentereksamen der nogensinde er blevet givet i Danmark", om sin ungdoms-sygdom anorexi, om starten på digtekunsten, om rejserne ... Det kan man så have i baghovedet under læsningen af denne vidende, ja lærde, og meget indfølende, beundrende analyse af Nordbrandts poetiske sprog - dette unikke sprog, som jo kan hensætte én i ren eufori. Bredsdorff skriver meget, og ofte meget tæt, om Nordbrandts specielle sprog, uden at han egentlig laver fortolkninger af enkeltdigte, som umiddelbart kan omsættes til gymnasiestile. I centrum for behandlingen står metaforen og Nordbrandts specielle brug af denne, men Bredsdorff når langt omkring, også, i gengivelse af og diskussion med forskningen på området og i redegørelsen for andre nærtstående litterære elementer som symbolet, allegorien og den ligefremme sammenligning. Helt centralt hos Nordbrandt står paradokset, der kan håndtere store modsætninger. Bogen er - som Nordbrandts digtning - ikke helt let tilgængelig, men den må være et must for alle Nordbrandt-læsere, og den er en kærkommen tilføjelse til/ajourføring af Ø:en bog om Henrik Nordbrandt, 1989
