"Alle tænkelige tårer er blevet kortlagt af en kunstner ved navn Rose-Lynn. Hun betragtede dem i mikroskop. Det viste sig, at tårer grædt af at skrælle løg så ud på én måde, tårer grædt af henholdsvis længsel, glæde og vrede lignede langtfra hinanden. Mønstrene varierede som landskaber set fra oven, fra snoede veje, bakker og bjerge til forhindringsbaner, snirklede stier. Det første mange tror, når de ser Rose-Lynns fotografier af tårernes topografi, er, at det er celler. Eller landskaber. Det er det også. Indre landskaber.”
Det er disse indre landskaber, Ditte Steensballe i ni noveller hudfletter og kortlægger.
