Vildmarkseventyreren Søren Ervig fortæller om storvildtjagt i Canada, Norge, Polen, England, Tunesien, Grønland og USA. Jagten går blandt andet på elge, rensdyr, bjørne og vildsvin – samt på den mægtige wapitihjort oppe i bjergene i British Columbia.
Søren Ervig er en dansk vildmarkseventyrer, naturvejleder, forfatter og foredragsholder. I over 30 år har han levet i eller tæt på den vilde natur i blandt andet Canada, USA og det nordlige Norge. Søren Ervig er uddannet zoologisk konservator med speciale i store pattedyr og har senere taget eksamen som guide/outfitter i Canada, hvor han i en periode slog sig ned som guide for udenlandske jægere, der ønskede at jage storvildt.
Om jagt på wapitihjorte og bjørne i Canada samt jagtoplevelser fra bl.a. Grønland, Tunesien, Polen, Norge og USA
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Siden En grizzlypå min sti blev skrevet i 1984 og udkom på dansk i 1986 har Søren Ervig oplevet meget på sine ture i bl.a. den canadiske vildmark, og han er ikke blevet dårligere til atfortælle. Den første bog foregik kun i Canada, hvor han lever som professionel jæger og guide på ture i vildmarken. I denne nye bog er der historier fra Norge, Polen, Tunesien, England, USA ogGrønland, men odysséen slutter på hjemmebane i Canada. Der jages storvildt af enhver slags - bjørne, elge, rener, vildsvin, hjorte - men det er ikke trofæernes størrelse eller de store strabadser,man husker efter endt læsning. Det er de mange gode iagttagelser, spændende oplevelser samt den levende, vidende og medrivende fortællemåde. I flere afsnit opleves det hele gennem dyrene, og på denmåde får vi et godt indblik i vildtets levevis fortalt af en naturkender - samtidig med at det hele illustreres af mange og gode fotos i både sort/hvid og farve. Bagest findes adresser påkontaktpersoner, der kan arrangerede forskellige typer jagt omtalt i bogen. En bog for både jægere og rejsebogslæsere. Den første bog gav rejsefeber, og skulle man være kommet sig siden, er derher store chancer for et alvorligt tilbagefald