Bliver spøgelser sultne? Kan man få en telefonopringning fra en afdød person? Og hvad er en poltergeist? Alt det og meget mere kan du få svar på i "Ånder og spøgelser". Bogen fortæller om berømte spøgelsesbilleder og spøgelsesjægere og om uhyggelige hændelser oplevet af virkelige mennesker – men giver også en jordnær forklaring på mange af de overnaturlige fænomener.
Jens Laigaard er bibliotekar, forfatter og spøgelsesforsker, og han har skrevet indtil flere bøger om okkulte emner som blandt andet spøgelser, trolddom og satanisme samt et par håndbøger om knallertkørsel og dykning.
Spøgelser og folketro, genfærd, spiritisme, åndestemmer, dødsoplevelser, poltergeister og besættelser
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En af sidste års udlånssucceser Mystik og magi (1988) følges nu op med et mindst lige så populært emne, spøgelser og genfærd. Dette vidtløftige stof lykkes det forfatteren at skære til, så detpasser i små sjove og informative kapitler. Der diskes ikke op med endeløse case-stories, men med velvalgte eksempler føres læseren rundt i åndeverdenens forskellige discipliner lige fra gamledages gengangeri til mere nutidige manifestationer som poltergejster og stemmer på bånd. Laigaard fortæller med bid og vid, og han er ikke bleg for at gøre en god historie bedre, men det viser sig,at det meste af det dokumentariske materiale alligevel ikke holder for hans kritiske blik. Laigaard er fascineret af spøgelser, men påtager sig samtidig snusfornuftens indvendinger, og hansudgangspunkt er, at kan man vælge mellem en naturlig og en unaturlig forklaring på et fænomen, bør man holde sig til den naturlige. Bogen er spændende som en rigtig spøgelseshistorie og henvendersig i første omgang til børnfra 11-12-års alderen, men den kan også anvendes i voksenafdelingen. Tospaltet tekst og godt illustrationsmateriale