En ung mand har kvittet alt og vandrer rundt i de norske fjelde, hvor han overlever ved at stjæle mad fra ubemandede hytter. Han mindes sit liv som storbyeremit; at have levet med fiktioner og bøger som erstatning for menneskeligt nærvær og intimitet.
De søvnløses sol handler om at blive besat af et kunstværk. At ville fortabe sig, opløse sig og forgå i det fiktive. På samme tid er det en roman om at ville flygte ud af værket, flygte ind i naturen, om at prøve at finde det ueftergivent virkelige. At lægge sig under et tæppe i højfjeldet, slå sig selv ihjel og blive ét med stenene.
Eirik Gjerstad (f. 1988) debuterer med De søvnløses sol.
En ung mand vandrer rundt i de norske fjelde og filosoferer over litteraturen som et tilflugtssted. Men måske det også er en blindgyde fra det virkelige liv
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Det er en kort, og til tider melankolsk, roman på 90 sider, der har mange gode anslag og meget på hjerte. Den korte form gør desværre også, at alle tematikker og refleksioner ikke bliver foldet helt ud. Men mange interessante emner bliver bragt i spil, og der er masser at tænke på efter endt læsning
Sprogligt intens debutroman om en flakkende ung mand, der forsvinder ind i den norske natur, forlist kærlighed og et kunstværk. ’De søvnløses sol’ mimer sin hovedpersons tilværelse; flakkende, fragme...
