Gry er på ferie i Irland. En dag opdager hun et lille lam, der ikke kan komme ned fra en klippe. Det er stormvejr, så Gry redde lammet ned igen?
Den svenske forfatter Hans-Eric Hellberg (f. 1927) har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger. Da han var barn, blev han træt af altid at læse børnebøger om helte, der finder skjulte skatte og besejrer fjender, og han besluttede sig for selv at skrive de bøger, han ville have lyst til at læse, da han var barn. Hans-Eric Hellbergs bøger handler ofte om halvstore børn og om det svære sted, de befinder sig, mellem at være barn og voksen, og de tanker og følelser, børn gennemgår, mens de vokser op.
På en ferie på en forblæst irsk ø opdager Gry et lam, som er strandet på en klippe i det hårde vejr. Tør hun hjælpe det ned igen?
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Efter en hurtig præsentation af Gry, som er 10 år og modig, er vi i Irland, hvor hun er på ferie med sin mormor. Her støder hun ind i nogle jævnaldrende børn, hvis slagsmål hun blander sig i, og sammen med de nye venner tager hun turen til en lille ø, hvor Grys mormor vil holde ferie. Her tager hun affære i en sag om et lam, der er strandet på klipperne i det hårde vejr, og det lykkes hende at få en voksen til at tage affære. Denne lille bog i Ps-serien henvender sig til børn i alderen 9-11, og den er først og fremmest beregnet til undervisningsbrug i 3.-5. klasse, og til det brug kan der anskaffes et tilhørende opgaveblad. Det er en sød lille historie skrevet i et enkelt sprog. Stregtegningerne er kønne og vellykkede ligesom forsiden, der er i farver. Man kan få en fornemmelse af, at der kommer flere bøger om Gry, men det nævnes ikke direkte i bogen. Kan i børnebibliotekerne bruges til gode læsere omkring 9 år og et par år længere op, hvis man ikke læser så godt