"Orv! Manner!" De ord hører Peter så tit, at de andre simpelthen er begyndt at kalde ham "Manner". Og hvorfor gør de så det? Jo, fordi han fortæller de vildeste historier, som næsten ikke er til at tro på. En dag går det op for Peters venner, at hans historier ikke har ret meget med virkeligheden at gøre, og det gør dem sure!
Christine Nöstlinger (1936-2018) var en østrigsk forfatter, der skrev mere end 150 børnebøger og opnåede stor international anerkendelse. Med sin evne til at skildre svære emner som ensomhed, handicap og racisme vandt hun flere prestigefyldte priser, blandt andet Astrid Lindgrens Mindepris og H.C. Andersen-medaljen, også kaldet "børnelitteraturens Nobelpris". Mere end 40 af Christine Nöstlingers bøger er oversat til dansk.
Peter - kaldet Manner - har det med at fortælle fantasifulde historier, når han keder sig. Hans skolekammerater bliver meget fortørnede, da de opdager, at historierne ikke altid passer med virkeligheden
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Manner på 8 år har det med at pynte på sandheden og en af og til uspændende virkelighed. Ingen accepterer rigtigt hans 'last', og hans 5 gode venner bliver meget sure på ham, da de afslører,at hans søndagsven Wondruschka, der ellers både er spion, væddeløbskører, mesterskytte og meget andet spændende, er opdigtet. Manner savner vennerne, men i stedet for at undskylde sin løgn,beslutter han sig til at gøre Wondruschka virkelig. Det gør han så, ganske vist i en førtidspensioneret udgave, men vennerne, der også har savnet Manner, er parat til at acceptere hvad som helst. -Det er en sød og lunt fortalt historie, der dog helt savner Christine Nöstlingers sædvanlige engagement i personerne. Manner som person tiltrækker ikke helt den sympati fra læseren, som man mener,han burde, og slutningen, hvor han får smedet Wondruschka og lillebroderens børnehavepædagog sammen, virker noget påklistret. Bogen har 'dansk tekst af Jannick Storm', men både navne og vendingerflere steder i tekstenvirker mere svenske end danske. Illustrationerne er lidt naive tuschtegninger i sort/hvid og med pyntelig prik-teknik, søde og passende til teksten. Til oplæsnsning fra ca. 6år, selvlæsning fra 9, hvor den ikke vil have nogen interesse. Langt fra den bedste Christine Nöstlinger, jeg har set