Bogen giver på en god måde faglig viden om, hvor bussemænd kommer fra, og hvorfor de er så vigtige for kroppen. Desuden kan du også få nogle gode råd til hygiejne, når du piller bussemænd, og lidt og viden om, hvorfor du ikke skal spise dem.
Det er en rigtig god, letlæst fagbog om bussemænd. Bogen kommer godt rundt om emnet og får formidlet megen relevant viden samt lidt ulækre facts. Forsiden viser en eftertænksom dreng med fingeren godt oppe i næsen. Et billede som nok skal fange læsernes interesse og få dem til at åbne bogen. Bogen opfylder kravene til en eksemplarisk fagbog og er derfor velegnet til faglige læsekurser. Den indeholder også nok fagligt stof til at kunne klæde sin læser på til en emneopgave om bussemænd i natur/teknik