Hvordan lever folk i en lille svensk mineby i starten af 1900-tallet? Efter at man har fundet kul i byen, eksploderede indbyggertallet, men livet for de mange minearbejdere forbliver nedslidende og farligt. Vi følger både minearbejderne, når de er nede i mørket i minen, hvor arbejdsulykker er uundgåelige. Og vi følger dem, når de er hjemme hos familierne, hvor deres koner og børn kæmper for at få pengene til at slå til.
Nils Nilsson (1897-1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen "Mellem mørke mure", der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater, herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.
Skildring af livet mellem arbejdere og deres familier i en svensk mineby
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Minebyen, 1. udg. 1935, 2, udg. 1961, foreligger nu for 3. gang, efter at Fremad i 1975 med held genudsendte NNs Dokken. Byen er en lille svensk mineby omkring 1900, hvis indb. for en stor deler tidl. landbefolkning, der nu er 1. generations arbejdere. Miljøet virker ikke så autentisk, som værftet i Dokken gjorde det, og arbejdernes forhold til arbejdsgivene og fagforening er lidt tyndtbeskrevet. Det bedste er skildringerne udenfor minen, af familiernes og familiemedlemmernes indbyrdes forhold og deres behandling af outsiderne, krøblinge, særlinge og fattiglemmer, der dengangboede i de små samfund. Forlaget har, lidt uforståeligt, valgt at citere anmeldelsen i »Bogens verden« fra 1935 (!) på bagsiden. Hvis læseren tror, at bogen handler om »vor tids solide arbejder«,blir han slemt skuffet. Men den er stilfærdig underholdning, uden grimme ord, med et vist optimistisk livssyn, og Morten Korch- og Lars Nielsen-læsere vil kunne læse den med glæde
