"Mennesket, menneskeskikkelsen, kroppen har naturligt nok altid været en afgørende del af billedkunsten. Utallige og vidt forskellige er de kunstneriske fremstillinger og belysninger af menneskeskikkelsen, billedkunsten rummer. Ubegrænset og mangeartet er de almene udsagn, som kunstnere gennem menneskeskikkelsen har givet mæle."
Kroppen har altid været et yndet motiv blandt kunstnere, og vi ser den i alle mulige forskellige afskygning og medier gennem hele kunsthistorien. Johannes Strædes bog belyser menneskeskikkelsens plads og funktion i billedkunsten og viser, hvordan den gennem tiden er blevet afbilledet af forskellige kunstnere.
Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.
Menneskekroppen som motiv i maleri og skulptur er emnet for denne bog af Johs. Stræde, der virker som kunstformidler ved højskole- og fritidsundervisning. Bogen er opdelt i 10 temaer, bl.a. Skabelse, Kroppen - tilblivelse og nedbrydning, Kvindeskikkelser - kvindeidealer, Idræt - ideal og forfald, Grænseoverskridende bevægelse, Krop og udtryk, Menneskeskikkelse og monumentalitet. Her sammenstilles en række eksempler fra stenaldertid til i dag. Fx vises Svend Wiig Hansens kolossal-statuer Mennesket ved havet (1996) sammen med Memnonstøtterne ved Luxor fra omkr. 1400 f.Kr. som et udtryk for den samme enkle skulpturelle magtfuldhed. Bogen er ikke skrevet for eksperter, men indeholder nogle almene kunstneriske betragtninger, som kan læses med udbytte af mange kunstinteresserede og kunstformidlere. Johs. Strædes tidligere kunstbøger, bl.a. Billedkunst i hverdagslys (1994) og Landsbybilleder (1995) har samme målgruppe. Af bogens ca. 90 kunstgengivelser er ca. 1/3 i farver
