Adam og den hvide dame

I denne femte letlæsningsbog om Adam er hunden Bronto løbet væk. Adam finder ham på kirkegården, hvor der er en uhyggelig stemning og nogle skygger tager form som en klagende dame. Adam finder ud af, at hun er ked af, at hendes gravsten er så snavset. Han får derfor sin far til at hjælpe sig med at rense den, så den hvide dame kan få fred. Adams mor konkluderer, at de begge har en livlig fantasi. Her er masser af spænding og gys. Seriens sædvanlige humoristiske islæt ligger i denne bog mest i illustrationerne, som samtidig med uhyggen stadig har deres sædvanlige muntre distance. Den forholdsvis lange tekst er stadigvæk sproglig ligefrem og rimelig let at læse. De 8-9 årige læsere vil her få sig et dejligt gys