Billedbog. Pigen Fanni leger med en snor, så den former forskellige figurer på de farvede sider. Måske en rød traktor? Måske en stor blå hval? Eller måske en farlig brun bjørn, så Fanni må skynde sig at løbe!
Med sin enkle, nutidige streg er Inger Tobiasen en af mine favorittegnere. Med blot én farve ad gangen og en figur formet af én sammenhængende streg dyrker hun her enkelheden til det yderste. Alligevel formår hun at skabe liv på siderne, et liv der udvikler sig under læsningen. Barnet og den voksne oplæser kan selv digte videre på aktiviteterne, fx når den brune bjørn brøler, så Fanni må flygte mod den gule dør. Det handler om ren leg med fantasien, så på den måde adskiller Fanni sig fra de mere realistiske billedbogsfigurer som Ida i fx af Tobiasen selv eller Trunte Lunte i fx