Lotte og Luise mødes på en feriekoloni og opdager, at de ligner hinanden som to dråber vand. Hvordan kan det mon lade sig gøre? De beslutter sig for at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen – og bytter roller.
Erich Kästner (1899-1974) var en tysk forfatter og satiriker. Han er mest kendt for sine humoristiske romaner og sine børnebøger, men han skrev også mere alvorlige og samfundskritiske romaner. Erich Kästner modtog H.C. Andersen-medaljen i 1960.
Lotte og Luise på 10 år mødes på en feriekoloni og opdager, at de er tvillinger. Nu planlægger de en vanskelig opgave for at finde ud af, hvad der er sket
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I Gyldendals nye serie: Forglemmigej, som er en serie med pigebøger, genudgives nu denne tyske roman, tidligere udkommet i Danmark både med nuværende titel og med titlen Forældrefælden, somførst og fremmest blev kendt på grund af Disneys filmatisering med Hayley Mills i dobbeltrollen. Bogen foregår i 40'ernes Tyskland og handler om to piger, der mødes på en feriekoloni og opdager, atde er fuldstændig ens at se på. De finder ud af, at de må være tvillinger, og at de er blevet skilt som små, da deres forældre flyttede fra hinanden med hver sit barn. Nu bliver deres højeste ønskeat få familien ført sammen igen, og de udtænker en plan, hvor de bytter roller (og det er ikke helt nemt, da de af sind er meget forskellige), og til sidst får de faderen og moderen til at kontaktehinanden igen. Denne nye oversættelse er meget bedre end den gamle, frisk og ligetil og den noget sødladne historie kan derfor stadig godt fænge romantiske sjæle. Den er smukt trykt og sat op, ogdet gammeldagsstof er takket være sproget let tilgængeligt. Anvendelig til selvlæsning og oplæsning for romantiske piger 10-12 års alderen