Alea

Rifbjergs nye genre - tilfældighedsromanen - er en ophobning af indskydelser og historier, der væver sig ind og ud mellem hinanden uden anden påviselig sammenhæng, end at netop dette indfald trænger sig på netop nu. Mange af historierne er erindringsglimt af især forældrenes død og mere eller mindre muntre oplevelser med forfatterkolleger. En af de gennemgående historier handler om William Heinesens besøg hos den syge Jørgen-Frantz Jacobsen i København, hvor han grundigt blev introduceret til det litterære og spirituøse parnas omkring bl.a. Tom Kristensen. Imellem er der udfald til højre og venstre - mest højre og nutidens kulturkæmpere samt rifbjergske meninger om andre emner i tiden. Bogen kræver meget energi af læseren, især i starten, da det er svært at hitte rede i, hvor vi lige er nu, og mange personer skal man gætte sig ind på. Når man så er lukket ind, er det en fornøjelse af de helt store at lade sig opsluge af dette festfyrværkeri af fortælleoverskud, galde og glæde, der efter min mening er en af de bedste Rifbjerg-romaner i mange år