Mette Bluhme troede egentlig, hun havde en ganske
almindelig barndom. Men et eller andet blev ved
med at trænge sig på, og til sidst kunne hun ikke længere
fortrænge de seksuelle krænkelser, hun i sine spæde år var
blevet udsat for.
Perler på en snor er historien om at leve med anoreksi,
med fortrængninger, med sorg, frustration og en endeløs
række af selvudslettende impulser. Den giver et indblik i
et kaotisk tankeunivers, hvor følelser er ukontrollable, og
håb er en sjældenhed. Men det er også historien om stålsat
at kæmpe sig frem mod lysere tider; om at ville forlade
grænselandet mellem drømme og mareridt for nå frem til
en anstændig virkelighed.