I alle Sherwood Andersons bøger er hovedtemaet de menneskelige drifter og det civiliserede menneskes længsel efter at genfinde en sand forståelse med naturen. I denne roman skildrer Anderson sin opfattelse af de sortes kontakt til det naturlige, uhæmmede liv, som står i stærk kontrast til, hvad han betragter som sine hvide ”artsfællers” degeneration. Anderson gør sig her til en stærk talsmand for menneskets stræben efter en ren og ægte frigørelse fra al hæmmende samfundskonvention og puritanisme. En mesterlig roman, som om noget formidler forfatterens syn på det amerikanske samfund i hans samtid. Romanen er inspireret af Andersons eget ophold i New Orleans i 1920’erne.
