Pyramiden

Sidste bind om kriminalkommissær Kurt Wallander er tidsmæssigt det første, idet Mankell under skrivning af de øvrige bind har haft brug for at have en del baggrundshistorier om Wallanders fortid. Noget af det er nu skrevet ud til 2 store og 3 små historier, der tidsmæssigt starter i 1969, inden Wallander kommer over i kriminalpolitiet, og slutter i 1990, hvor de sidste halvanden side i sluthistorien er de første i 2. kapitel af Mordere uden ansigt, 1992. De mindre historier fungerer ikke så godt som en hel roman, og det tager lidt af spændingen, at vi kender udfaldet, men især titelhistorien - den sidste - der fylder over 100 sider har de samme blændende kvaliteter som de "rigtige" romaner. Som et første bind til nye læsere er Pyramiden også helt i top, og mange gamle fans vil sikkert som jeg kaste sig over de øvrige 8 bind igen. Med undtagelse af titelhistorien, der handler om narkokriminalitet, er forbryderne i denne samling selv ofre, der af uheldige politiske eller personlige omstændigheder drives for langt ud. Sprogligt er bogen som det øvrige forfatterskab en stor nydelse og trods de få indvendinger sluges også Pyramiden i et hug