Man kaldte vores hus for banehuset. Det gør man stadig. Det har man altid gjort.
Om sommeren bygger drengene huler. Eller tager i friluftsbadet. Sommetider mødes de på grillen - Kinobaren, som den hedder - for at spille arkadespil, -eller de cykler sammen ned til sportspladsen med deres -plastikbolde på bagagebærerne.
De gør alt det, som drenge nu engang gør for underholdningens skyld, og for at få tiden til at gå i en lille landsby. Men barndommen ebber ud og efterlader en modstridende trang til både at flygte og vende hjem.
Forestillinger om flugt og hjemkomst er en kærlig erindring om en opvækst i Sønderjylland. Et bittersødt portræt af en generation, der voksede op i skyggerne af Tyskland, det øvrige Danmark og 1980'erne.
