Jorden under Høje Gladsaxe er en nutidig gralsfortælling om næsten-taberen Arthur. Han kastes modstræbende ud i menneskets evige søgen efter en mening med livet - i betonforstaden, hvor ikke engang seksten etagers armeret jernbeton kan forhindre fortiden i at trænge op og sætte spor i nutiden og omvendt.
Arthur møder Flymekanikeren, der længes efter omsorg, den palæstinensiske flygtning Salah, der læser Ordbog over det Danske Sprog og har en søn, der planlægger et attentat mod det lokale butikscenter for at skabe overensstemmelse mellem omgivelserne og sit eget indre. Arthur møder den hjemløse Borgmester og det tavse Barn, har en affære med Birgitta med hjælpersyndromet og forelsker sig lidenskabeligt i Gunhild, huldre, mosekone, heks, genganger, spøgelse og troldkvind. Jorden under Høje Gladsaxe er på én gang allegori, essay og samfundssatire, men først og fremmest en skæmteroman der kortlægger et lille stykke af Danmarks forstadshistorie.
Underfundig og kærlig samfundssatire med Arthur i centrum. Set gennem hans røntgenøjne er Høje Gladsaxe meget, meget mere end en øde betonforstad.
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
CC har mest udgivet lyrik, og lyrikerens sproglige bevidsthed mærkes. Bogen er ikke bare en vidunderlig sproglig nydelse og udfordring, men besidder også et handlingsmæssigt drive, som hele tiden ægger læseren til at læse mere. Romanen føles på alle måder helstøbt. Den handler om tid og om historien, om hvordan tiden mister sin lineære magt, når historien genfortælles. Den har en hovedperson, Arthur, men først og fremmest er hovedpersonen så tilsyneladende historieløs som forstadsbetonen, Høje Gladsaxe. Men alt på kloden, hvert sandkorn og hver vanddråbe og således også Høje Gladsaxe, hvisker, mumler og brøler forhistorie. Og forfatteren evner at lade læseren høre selv den svageste hvisken af fortid, nutid og fremtid i disse trøstesløse omgivelser, og føjer dermed på fornemste vis nuancer til vore cementerede sindbilleder på betonforstad. Hvis det lyder kedeligt socialrealistisk, kan jeg tilføje, at romanen også er en sprudlende morsom samfundssatire. Man kan kun elske den palæstinensiske flygtning Salah, og hans hovedrystende "og han skal forestille at være dansker", når Arthur igen ikke kan forklare de dunkle ord og vendinger i Ordbog over det danske Sprog, som Salah integrationsivrigt pløjer sig igennem bind for bind
Anmeldelse af: Jorden under Høje Gladsaxe af Camilla Christensen
Arthur kan noget, ingen andre kan. Han kan se gennem ting. Gennem mure kan han se armeringsjern, gennem hud kan han se knoglebygning, gennem jorden kan han se fortidslevn. Denne evne har han aldrig af...
