Sophia bliver født som fyrstedatter i 1140 i Minsk. Hun bliver i løbet af sit liv flyttet rundt til fem europæiske lande og må hver gang omstille sig til en ny kultur og nyt tale- og skriftsprog. Middelalderens kvinder flytter ikke – de bliver flyttet.
Sophia er tæt på dramatiske begivenheder i Danmarkshistorien. Som f.eks. de tre samtidige danske kongers forsoningsgilde, som ender i drab og brand og efterfølgende er blevet benævnt Blodgildet. Sophia er søster til Knud, en af kongerne, og trolovet med Valdemar, en af de to andre konger. Knud bliver dræbt, og Valdemar sejrer over den tredje danske konge, Svend, som får pålagt skylden for Blodgildet.
Sophia forsøger forgæves at stedfæste sin brors grav og får efterhånden mistanke til, hvorvidt Svend er den skyldige, således som Valdemar og hans fosterbrødre, Absalon og Esbern Snare, hævder.