LEOPARDENS ØJE er en klassisk og spændingsfyldt roman om den hvide europæeres møde med det afrikanske kontinent. Om den svenske idealist, Hans Olofsson, der efter knap tyve år i Zambia, er nedbrudt af de hvides racisme og den afrikanske befolknings had. Nabofarmens hvide ejere er blevet lemlæstet til døde, og af frygt for sit eget liv, har han placeret en revolver under hovedpuden ...
Hans Olofson rejser til Zambia for at frigøre sig for traumerne efter to dramatisk afsluttede venskaber. Turen skal vare et par uger, men han ender som æggefarmer og vender først hjem efter knap tyve år
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Leopardens øje er fra 1990, men er af uransagelige årsager først oversat nu. Hans Olofson vokser op i Nordsverige, hvor han får skæbnesvangre venskaber med en aristokratisk tilflytter og en invalideret pige. Begge venskaber ender tragisk, og for at komme videre eller måske sone beslutter han sig for at tage på en slags pilgrimsrejse til en missionsstation i Zambia. Rejsen er planlagt til at vare et par uger, men han hænger fast og ender som æggefarmer inden han efter knap 20 år endelig kan frigøre sig. Mankell er en stor kender af Afrika og får meget levende beskrevet kløften mellem de hvide og de indfødte - en kløft, der er umulig at overstige, for selv om man er nok så idealistisk og liberal bærer man den hvide mands byrde og er et symbol på undertrykkelsen i en verdensdel, der efterhånden kræver egne rettigheder og egen jord tilbage. Bogen er en øjenåbner, der mestrer at skildre stort set alle parter i konflikten solidarisk, den er velskrevet og spændende og stadig uhyggelig aktuel, da situationen i Zimbabwe i dag til forveksling minder om Zambia i 1980erne
