For de fleste er forlystelsesparken Altidland: Europa et sted, man tager hen for at blive underholdt og for midlertidigt at glemme, at der har været krig så længe, at ingen længere kan huske, hvem fjenden er, eller hvor frontlinjen befinder sig.
Men for matematikeren Phillip Planck er parken og dens Afdeling for idéudvikling først og fremmest en arbejdsplads. Dens rutsjebaner og karruseller er en konstant påmindelse om, hvor svært det er at forudsige andre menneskers bevægelser og opførsel; for hvordan kan man sætte en skilsmisse, en utro kollega, en manisk far, en døende mor, en søn, der ikke kan huske, hvad man hedder, og dét faktum, at der pludselig ligger
en stor, gul bombehund foran døren til ens kontor, på formel?
Og hvad ville man i det hele taget få ud af at gøre det?
