"Limfjords-sange" indeholder en række digte om årets gang, hvoriblandt det ofte citerede og antologiserede "Septembernat" der i rimløse strofer skildrer efterårets komme og livets løvfald
Stormen fylder Luften,
Nattens Vidder gyser,
mejende gaar Vindens
maaneblanke Leer.
Høst er endt, og Løvfald
kommer, Nat og Løvfald,
Maaneskin og Løvfald,
Suk og Sorg og Løvfald.
Og jeg ligger ensom,
vaagen paa min Sofa,
nylig var det Ungdom,
Leg og lyse Nætter.
Har nu Verden lukket
Livets lyse Sale?
Kom, aa kom tilbage,
Gøge, Nattergale!