Da Jakob og hans gravide kone, Stine, kommer hjem en sen aften og overrasker en indbrudstyv i lejligheden, rives tæppet væk under fødderne på dem, og de befinder sig pludselig midt i et indviklet spil mellem hemmelige organisationer, hvor intet er, som det ser ud. Jagten går rundt i Europa, mens de forsøger at finde hoved og hale i, hvorfor alle vil have fingre i et fjollet, gammelt maleri af en kvinde med en stor numse, som Stine arvede efter sin mormor for flere år siden.