Laus Strandby Nielsens nye digtsamling, Når det er mørkt, bliver det lyst, består af små, mættede tekster, der hver især beskriver forandringer, udviklinger, overgange mellem tider, steder og mennesker og en undren over tilværelsens tildragelser og oplevelser. Der er tale om sammenstød mellem struktur og strukturløshed. Og der er tale om tiden, både den, der for det meste går og går, og den, der måske er af lave. Der er en hel del mørke i bogen, sågar en person, der hedder Mørke. Men når det er mørkt, bliver det lyst.
