"Teenagedagbogen – Til helvede med fortiden" dækker årene fra 1990 til 1993, fra hun var 14 til hun var 17 år, og er en sand, underholdende fortælling, der vil vække genkendelsens glæde hos de fleste, der blev voksne, mens Kurt Cobain var i live og Danmark vandt EM. Men det er også en personlig beretning om en pige, der bliver kvinde på godt og ondt, og undervejs nedfælder sine inderste tanker og vildeste oplevelser med den allerstørste ærlighed - fordi det aldrig var meningen, at nogen skulle læse om dem. Nu får du lov.