Kriminovellen er en respekteret genre, som de bedste krimiforfattere har gjort brug af. På få sider beskrives en forbrydelse eller konflikt, hvis løsning på den allersidste side helst skal overrumple læseren. For hvem er den skyldige? Hvem snyder hvem? That’s the question, Dr. Watson, som Sherlock Holmes har udtrykt det.
Der er efterhånden sjældent, at der udgives en samling kriminoveller af en dansk forfatter. Med Den sidste passager giver krimiforfatteren Niels Martinov sit bud på 18 kriminoveller af i dag.
På Forlaget mellemgaard har Niels Martinov fået udgivet tre romaner i sin serie om kommissær Stein.
Om Ud hvor du ikke kan bunde skrev Lokalavisen Frederiksberg: ”Martinov er veteran, og han ryster ikke på hænderne … Romanen er intens, medrivende og underholdende.”
Om Du er en ond mand hed det i Weekendavisen: ”En underholdende kriminalroman … Niels Martinov rammer i sin krimi den danske hverdag i 2014 på kornet.”