Da hendes morfar juleaften brækker sit ben, flytter Karina Slette ind på sin mormors og morfars bondegård for at hjælpe til. Her møder hun både døden og kærligheden i skikkelse af bedsteforældrenes tilbagestående plejebarn, Markus. Markus lever i sin egen verden og udøser sin omsorg over for dyrene på gården, nisserne på loftet og de mange svaler, som besøger stalden hver sommer. Med tiden opstår der en ømhed og en tiltrækning mellem Karina og Markus, og det har voldsomme konskvenser.
I "Hvor er svalerne om vinteren?" beskriver Anne Strandvad de etiske og moralske dilemmaer i forholdet mellem den normalfungerende Karina og den udviklingshæmmede Markus.
Karina bor en tid hos sine bedsteforældre, der driver en gård hjulpet af den blide, evnesvage Marcus. På overfladen er alting hverdag og normalitet, men nedenunder lurer hemmelighederne
Tilsyneladende et nostalgisk tilbageblik på en ung piges oplevelser på sine bedsteforældres gård. Bedsteforældrene er ved at blive gamle, men har god hjælp af et tilbagestående plejebarn, Markus. Da morfaderen brækker sit ben, beslutter barnebarnet, Karina, at blive på gården og hjælpe dem. Karina har altid været fascineret af Markus, som lever en underdog-tilværelse hos de ellers elskelige bedsteforældre. Langsomt drages hun i hans forestillingsverden og kommer også tættere på hans herkomst. Selv har hun også problemer, men trives godt i sit nye gymnasium, får nye venner osv. På overfladen ser alt ud som det plejer. Bedstemoderen sylter og bager, inviterer til menighedsrådsmøder, og gården forsøger at fortsætte sit dagligliv, selv om bedstefaderen er blevet slået ud. Men der er blevet slået sprækker i harmonien, og tingene udvikler sig thrilleragtigt. Anne Strandvad har et skarpt blik for interaktionen i familien, hun øjner de små nuancer, der fører til katastrofer. Det er rigtig godt. Hun kan minde om Vibeke Grønfeldt men er ikke helt så sort. En anderledes familieroman
