Villy Sørensen (f. 1929) på Frederiksberg. Han har med sine moderne eventyr og fantastiske fortællinger skabt noget af det væsentligste i 1950’ernes og – 60’ernes danske prosa og har desuden som essayist i høj grad præget disse årtiers åndsliv og debat, bl.a. som medredaktør af Vindrosen 1959–63. Har skrevet
Sære historier
(1953)
(Bekkasinbog),
Ufarlige historier (1955) (Bekkasinbog), Hverken-eller (1961), Nietzsche (1963), Formynderfortællinger (1964) (Bekkasinbog), Kafkas digtning (1968), Mellem fortid og fremtid (1969) (Uglebog) og Schopenhauer (1969). 1973 udkom Uden mål – og med. Moralske tanker, 1976 Seneca samt 1978 Oprør fra midten (s.m. Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen).
Den gyldne middelvej
indeholder 10 artikler og enkelte politiske radiokommentarer fra 70’erne og ligger således i forlængelse af Uglebogen Mellem fortid og fremtid fra 1969. Krisestemningen efter 1973 er baggrund for bogens politiske betragtninger, der fører op til Oprør fra midten. Titelessayet fører „oprørets" tankegang videre og skitserer dets åndshistoriske baggrund, som også belyses i foredraget om Stoicisme og kristendom og i essayet om Sprogets vurderinger. I et par afsnit skriver forfatteren ud fra egne erfaringer om sygehusvæsen og skattevæsen, og om tendensen til at mennesket i det moderne samfund gøres til genstand for behandling og beslutning – og mister ansvaret for sin egen skæbne.
