Beate giver os ikke et glansbillede af sig selv, men skriver åbent, ærligt og personligt uden at blive privat. Der er megen humor i bogen, og de små streger, som gør det hele så levende, er med. Den røde tråd går gennem alt. Hun begynder som en sprudlende bæk og føres frem mod det dybe vand, hvor en synder i sin varme og ægte menneskelighed spejler sin Mesters billede.
