Arianne bliver straks efter fødslen sendt på spædbarnshjem, og dermed er et liv som institutionsbarn begyndt. Men en solskinsdag stikker hun af fra hjemmet for at stå på egne ben i den store verden.
Mange år senere ser Arianne tilbage på det hårde liv som uønsket børnehjemsbarn. Overalt er hun blevet mødt med fordomme, og hendes egne psykiske problemer dukker op i alle situationer. Der er ikke megen plads til håb – medmindre man selv tør lade det komme indenfor.
Anne Lützhöft (f. 1951) er uddannet lærer og debuterede som forfatter i 1997 med erindringsbogen "På skyggesiden – beretningen om en hjerneblødning". Siden har hun både udgivet romaner, erindringsbøger og aforismer. Anne Lützhöfts opvækst på et børnehjem har været inspiration til mange af hendes bøger.
Som voksen ser Arianne tilbage på et trist liv som børnehjemsbarn. Fordomme og psykiske problemer følger hende også i tiden efter, selvom hun til sidst skimter en åbning
Ved romanens begyndelse er Arianne 4 år og på vej til et spædbørnehjem ved Næstved. På børnehjemmet er en god og hjertevarm plejemor, der tager sig særligt meget af Arianne, som blomstrer op. Men ak, efter nogle år kommer en ny forstander, som ikke har øje for den skrøbelige Arianne, der nu mistrives. Hun holder sig for sig selv og knytter ingen kontakter. Selv ikke da hun som 12-årig bliver voldtaget, siger hun noget til nogen og ingen spørger. Efter realeksamen starter Arianne som bankelev i Slagelse. I sin ensomhed flytter hun sammen med Viggo, som viser sig at være meget voldelig. Til sidst har Arianne endelig fået nok og forlader Slagelse og Viggo for at begynde på en frisk. Romanen er skrevet i et noget stift sprog, og skildringen af Arianne i tredje person bliver aldrig rigtig levende eller vedkommende. Forf. (født 1951) er opvokset på et børnehjem på Sjælland, så man kunne forestille sig, at en del af stoffet er selvoplevet, og at romanen er skrevet ud fra en personlig nødvendighed. Forf. har udgivet gruksamlinger og den selvbiografiske På skyggesiden beretningen om en hjerneblødning (1997). Intetsigende grønt omslag med billede af et gammeldags dørgreb, som ikke inviterer mange læsere indenfor til Ariannes sølle og triste liv
