Knud Hjortøs roman "Dengang man var ung" (1908) skildrer en ung mand fra seminarietiden i 1880'erne og frem. Bogen handler især om fortællerens forhold til Eugenia, der er en af hans studiekammeraters kæreste. Han bliver skiftevis tiltrukket og frastødt af hende og kan ikke blive klog på hende. Senere møder han hende igen, da han er blevet færdig med sin uddannelse og ansat som skolelærer i en provinsby. Hun bliver gift med en velhavende manufakturhander, men det forhindrer ikke, at forholdet mellem fortælleren og hende hele tiden ligger og ulmer i baggrunden og til sidst blusser op.
*
Dansk Litteraturs Historie skriver om Hjortøs stil:
På tværs, i opposition og uforløst drives han igennem sin prosa med en egen nådesløs konsekvens, der bedst kan lignes med Harald Kiddes, Albert Dams og Vagn Lundbyes senere i 1900-tallet
