"Jeg mødte Abram og Mania på et hotel i Israel, hvor der også boede andre udødelige. Det første, jeg lagde mærke til – bortset fra deres altid meget elegante tøj og deres upåklagelige fransk (men de talte jo også ganske udmærket polsk) – var, at når de var sammen, smilede de på samme måde; det var et kvart, hurtigt slukket smil. Som om det ikke passede sig for folk af deres race og klasse – gamle jøder, der havde overlevet krigen og klaret sig godt bagefter – at smile rigtigt."
Abram er 80 år, da Janina Katz’ tresårige fortæller forelsker sig i ham. De har aldrig mødt hinanden før, men deres hukommelser er fulde af de samme minder; Polen før, under og efter 2. verdenskrig set gennem en jødes øjne, oplevet på en jødes krop. Kvinden giver sig til at fortælle sig ind i Abrams liv og han ind i hendes, med fælles oplevelser, personlige minder, løgnehistorier og ønskedrømme. Men virkeligheden stemmer ikke helt overens med fortællerens historier; Abram er gift og bor i Paris, hun er skilt og bor i Danmark.
Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.
Fortælleren er en 60-årig polsk-jødisk kvinde, bosat i Danmark. I Israel møder hun 80-årige Abram fra Paris, og mange ting, bl.a. fortiden, gør, at de forelsker sig i hinanden
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren har udgivet en lang række digtsamlinger gennem årene, dette er hendes anden roman. Den første, Putska, der udkom i 1997 var meget anmelderrost. Det blev bl.a. sagt, at nok var der selvbiografiske træk, men der blev samtidigt ikke lagt skjul på, at dette var fantasi og fortælling. Det samme gør dig gældende her i fortællingerne til Abram. Fortælleren er en 60-årig kvinde, hun er polsk jøde, bor i Danmark, arbejder hos en tandlæge, holder meget af at tegne og kan ikke leve uden sine bøger. Det påstår hun i øvrigt er specielt jødisk. På en ferie til Israel møder hun den 20 år ældre Abram, og de forelsker sig glødende. Undervejs i bogen fortæller bogens jeg sig ind på livet af Abram. Ved fortællingens start tilbageviser hun, at hun skulle betro sig til Abram, hun fortæller! Deres fælles polsk/jødiske baggrund fylder naturligvis meget, men skildringen af deres samvær, når hun kan komme til Paris, lægger i høj grad et både fabulerende og poetisk skær over historien. Vi møder hovedfigurens liv udenom Abram i andre fortællinger, om Krakow og hendes far, om sønnen, der er bøsse og bor i Californien, om de omsorgsfulde veninder. Det er ikke en bog, man læser for handlingens skyld, mere for de utroligt smukke flydende billeder