Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.
Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).
I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.
Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.
Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.
"Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm
Idehistorikeren og eksistensteologen Johs. Sløks 4 bøger, Teologiens elendighed, Det religiøse sprog, Den kristne forkyndelse og Da Gud fortalte en historie, der er et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning, er her optrykt sammen, og de udgør Sløks opfattelse af eksistensteologien og dermed også hans opgør med skabelsesteologer som fx K.E. Løgstrup. Eksistensteologerne har øvet indflydelse på alle kirkelige retninger inden for folkekirken siden 2. verdenskrig, og de er uenige med skabelsesteologerne, som mener at alle mennesker er skabt med de samme evner til at gøre det gode og det rigtige som Jesus. Eksistensteologerne hævder, at mennesket kun kan gøre det gode, hvis Gud bistår det. Kun under tiltale af Guds ord, kan mennesket gøre det gode, da det uden Guds hjælp er forudsætningsløst i sit forhold til Gud og næsten. For at gøre det meningsløse meningsfuldt, må man vende tilbage til et sprog det religiøse sprog der muliggør at tale om Gud og livsmening. Bogen er ikke let tilgængelig, men trods det høje abstraktionsniveau kan læseren trænge ind i et univers, hvor en lille smule af livets gåde afdækkes
