Sjælen marineret består af tre dele. Første del, Før, indeholder en lille suite af digte om oplevelser og stemninger, der først og fremmest lever i digterens erindring fra barndommen, ungdommen og voksenlivet. Tredje del, Siden, består af en række digte om digterens nutidige møder med verdens i dens store og små udfoldelser og ikke mindst af en håndfuld kærlighedsdigte.
Imellem de to dele, Før og Siden, præsenterer Benny Andersen i afsnittet Drømmebilleder en helt ny side af sin digtning. I lange, slyngende og barokke digte og prosastykker drages vi bogstavelig talt med ind i digterens surrealistiske drømmeverden, befolket af alt fra hekse, hunde og tandløse sangerinder til John Wayne, Klaus Rifbjerg og Tintin.
Digte, prosadigte og prosa, samlet i tre afsnit: "Før", som reflekterer over barndommen, "Drømmebilleder" om dagens og nattens angst, og "Siden", som er en inderlig kærlighedserklæring til digterens elskede
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Sjælen marineret er samlingens titeldigt, hvori sjælen "marineres" natten over af dagens oplevelser. Ligeså krydres og marineres et menneske- og digterliv af oplevelser, stemninger, indtryk og følelser i bogens tre dele. I "Før" erindres barndom, ungdom og voksenliv med skrøbelig tryghed, en dødfødt, navnløs storesøster, sovehjerte, og følsom visdom: "Sådan var det bare - man levede i nuet - som om hver nat var den første i lang tid". "Drømmebilleder" er digterens drømmeverden med Egtvedpige, hekse, hunde, konger, kvinder, Wayne, Rifbjerg, Garner og Tintin "fanget" i digte og små prosastykker. Sidste del "Siden" er nutidens gang, kærlighed til det nære og en stadig forelskelse i livet. Her er et digt til lungerne, "skabsjyder", ode til døden og ikke mindst råd til børnebørnene: "Sæt jer store mål, sæt jeg tydelige spor. Det skal kunne ses at I har været her." Det råd følger Benny Andersen selv til fulde og det er ren lykke og magi at læse hans nye digte, finurlige, varme, kærlige, humoristiske, tilgængelige, menneskelige og med pletskud til ethvert hjerte. Han kan bare noget med det danske sprog, der giver lyst til at "smage" på digtenes ordspil igen og igen