Med sammensatte gestikulerende portrætdigte scanner Niels Frank med røntgenøjne den tid, vi lever i. Små guder er en digtsamling, der med sin sproglige vitalitet i sig selv er en besværgende hyldest, alt imens tonen er ætsende selvironisk, til tider kulsort.
Digtenes mange stemmer og spor, der sanser, erindrer og reflekterer på samme tid, er fyldt med eftertankens og erfaringens tyngde og ofte tungsindighed, men de kammer aldrig over i sentimentalitet eller patos. Sprogligt og betydningsmæssigt springer de suverænt og ubesværet fra den lavmælte og intime henvendelse til det ironisk distancerede og vrængende
