Denne roman er det største af Jeppe Aakjærs prosaværker. Som alt, hvad han skrev, er den på godt og ondt præget af, at han var født og opvokset på landet i en afsides egn, hvor mennesker levede under primitive forhold uden nævneværdig forbindelse med verden udenfor og derfor også uden positive og udviklende impulser.
I Vredens børn påtager Jeppe Aakjær sig også en social mission og giver gennem den lange, vidtspundne handling et – for nutidige øjne næsten ubegribeligt – billede af den armod og de umenneskelige vilkår, tyendet på landet måtte henslæbe deres tilværelse under.
Jeppe Aakjær er født i 1866 og død i 1930. Hans forfatterskab er omfattende. Fra den skønlitterære debut med romanen Bondens Søn og digtsamlingen Derude fra Kjærene i 1899 til Aakjærs død udgav han ti digtsamlinger, fem samlinger af fortællinger, fem skuespil og syv romaner.
