Ingen tvivl

Bonnevie har taget sagen med drabet af den unge italienske turist på Nørrebro og givet den den drejning, at det er en ung mand fra Ringkøbing, Brian Rasmussen, der er ofret. Gerningsmanden, den unge Jussi med libanesiske rødder, er skæv i gerningsøjeblikket og husker ikke aftenen tydeligt, men beviserne er overvældende. Jussi hader i forvejen det danske samfund, og han har opbakning blandt fundamentaliske kredse i indvandrermiljøet, så han er for oplagt et hadeobjekt til at i hvert fald strafudmålingen ikke påvirkes af offentlighedens pres. Bonnevie følger sagen tæt og stiller stort spørgsmålstegn ved nævningesystemets berettigelse i den slags sager og beskriver samtidig uhyggeligt realistisk den nedbrydende effekt, isolationsfængsling har på Jussis psyke. Det er en politisk debatroman, der uden store armbevægelser får tvivlens orm til at gnave i læseren og samtidig er det et stykke uhyre velskrevet skønlitteratur, der ikke kan undgå at pirre til alle, der har en smule samvittighed tilbage