En art årbog, der tager sit tekstnære udgangspunkt i ti digte, udgivet år 2000. I ti eksemplariske nærlæsninger og en efterskrift analyserer, tolker og perspektiverer Lyngsø digtene hver især og ser på deres placering i en digtsamling og samlingens placering i et forfatterskab. Digtene er overvejende skrevet af yngre forfattere, bl.a Nikolaj Stochholm, Simon Grotrian og Henriette Houth.
Fortolkning og perspektivering af ti vidt forskellige digte der alle er udgivet i år 2000
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Mange tekstanalyser holder sig med forkærlighed til ældre tekster som giver det overblik og den distance som tiden sætter. Det er den modsatte strategi digteren og litteraturkritikeren Niels Lyngsø har valgt i sin bog der består af ti analyser af danske digte, alle udkommet i 2000. Her er digtere repræsenteret som allerede er etablerede, f.eks. Jørgen Leth og Simon Grotrian, men også to af årets debutanter, Kristina Stoltz og Lars Skinnebach, er medtaget. I de fleste tilfælde forfattere, hvor sekundærlitteraturen endnu er sparsom. Hver analyse består af to afsnit: en grundig nærlæsning af digtet, ofte med udgangspunkt i metrik, rytme og den grafiske opsætning. Derefter en perspektivering i forhold til den samling digtet indgår i, i forhold til forfatterskabet, eller til den litterære tradition. NL når meget langt i sine gedigne tekstnære læsninger, og i modsætning til nykritikkens tilstræbte objektivitet medtænker han også fortolkeren/læseren som det subjektive element i analysen og med respekt for teksternes "tomme pladser": At der står noget i dem som ikke endegyldigt kan formuleres og forstås. Bogen lever op til forfatterens intention om at nå et højt fagligt niveau, uden at benytte et akademisk særsprog, og den henvender sig bredt, både til lystlæsning og til studiebrug
