Den engelske forfatter Jenny Diski beslutter, da hun er omkring de 50, at rejse til Antarktis. Hun har ikke noget specielt formål med rejsen, ud over at hun længes efter det hvide, tyste og uberørte. Opholdet i Kahyt 532 på det russiske krydstogtskib bringer hende imidlertid videre end til isbjergenes glitrende landskaber. I erindringen kommer hun tilbage til sin barndomsverden med en frysende kold mor, der ønskede sig en skøjteprinsesse, men fik et barn.
Diski har mere i bagagen end de fleste og var kun fjorten år, da hun første gang havnede på psykiatrisk afdeling. Hun overlevede ved simpelthen at kappe båndet til sin mor. Med tør humor og selvironi skildrer Diski en Antarktis-færd, der ud over mødet med pingviner, polarfugle og sære medpassagerer også blev en uventet rejse tilbage i tiden.
