Grønkjær beskæftiger sig med fundamentale spørgsmål, og sætter dybde højere end forståelighed, men han skriver med personlighed. Sproget er knudret, men argumentationen klar og han udvikler sine tanker stringent og åbent, og hans publikum af religionshistorikere og teologer har alle muligheder for at følge med. Det forbliver dog en bog for et smalt publikum, hovedsagelig udenfor folkebibliotekerne
